CO₂-lagring er en proces, hvor man fanger kuldioxid (CO₂) fra industrielle aktiviteter som
fjernvarmeproduktion, affaldsforbrænding eller cementproduktion og lagrer det dybt under jorden, så det ikke slipper ud i atmosfæren. CO₂-lagringen sker i porøse stenlag (sandsten) dybt under jordoverfladen, hvor CO₂ bliver indkapslet i millioner af år. Lagringen er dermed en permanent opbevaring af CO₂ i undergrunden, så drivhusgassen fra skorstene ikke ender i atmosfæren.

Et stort flertal i folketinget har som en del af Danmarks klimapolitik besluttet at lagre CO₂ i den danske undergrund på særligt velegnede og udvalgte steder. Lagring af CO₂ er en vigtig del af løsningen i forhold til at bremse de globale temperaturstigninger og klimaforandringerne. Uden CO₂-lagring vil Danmark ikke kunne nå klimamålene.

Den danske stat har valgt Lolland som muligt lagringsområde, fordi den lollandske undergrund har særdeles velegnede geologiske forhold, der gør den egnet til sikker CO₂-lagring. Statsgeologerne har vurderet, at det underjordiske område (den såkaldte Rødby-struktur – med et areal på 10 x 20 km) har de rette lag af porøs sten og ler, der kan holde på CO₂ og forhindre det i at stige op. Lolland kan dermed blive en vigtig del af den globale kamp mod klimaforandringer.

Vi bygger ikke et CO₂-lager nu. Vi har fået en undersøgelsestilladelse, som betyder, at vi i de næste 2-3 år vil undersøge og analysere undergrunden for at afgøre, om området er egnet til CO₂-lagring. Først der – og kun hvis alle sikkerheds- og miljøkrav er opfyldt – beslutter vi om CarbonCuts bygger et lager. I så fald vil det til den tid kræve yderligere tilladelser og planlægning.

Hos CarbonCuts ønsker vi at indgå et bredt samarbejde med borgere, virksomheder, organisationer og politikere for at fremme grøn omstilling og skabe nye vækstmuligheder i lokalsamfundet. Vores mål er samtidig at minimere Projekt Rubys påvirkning på dagligdagen i området. Vi følger nøje alle gældende myndighedskrav og lovgivning og arbejder for, at lokalsamfundet både drager fordel af den grønne omstilling og oplever minimal forstyrrelse fra projektet.

Håndtering af CO₂ og lagring heraf er en afgørende del af den grønne omstilling. Projektet på Lolland vil skabe nye jobmuligheder i både undersøgelses-, konstruktions- og driftsfaserne. I undersøgelsesfasen vil der være behov for teknisk personale og lokale entreprenører.

Hvis lageret etableres, vil der blive skabt arbejdspladser både i anlægsfase og drift. Vi vil i videst muligt omfang trække på lokal arbejdskraft, så projektet bidrager positivt til den lokale økonomi og udvikling.

Teknologien anvendes sikkert og effektivt i mange lande. Verden over er der mere end 30 CO₂-lagre i drift, som allerede bidrager i kampen mod klimaforandringer. Flere af disse lagre er landbaserede (onshore). Over 100 nye CO₂-lagringsprojekter er på vej – både til havs (offshore) og på land. Alle har en afgørende betydning for det internationale arbejde om reduktion af den globale CO₂-udledning. Antallet af lagre forventes at vokse i de kommende år (kilde: Global CCS Institute).

Ja. CO₂-lagring er sikkert for både mennesker og miljøet. Det er en velafprøvet og sikker teknologi, som anvendes globalt, men er ny i Danmark. CO₂ lagres i porøse stenlag dybt under jorden, hvor det bliver fanget under et meget tykt lag af ler, der fungerer som en naturlig barriere. Der er omfattende sikkerhedskrav og konstant overvågning for at sikre, at lagringen foregår forsvarligt.

I 2023 var der globalt 30 kommercielle CO₂-lagringsanlæg i drift, ifølge Global CCS Institute.
Yderligere 11 faciliteter var under opførelse, og 153 projekter var i forskellige udviklingsstadier.
Mange af disse er offshore lagre, men der er også et voksende antal landbaserede anlæg.
(kilder: Global CCS Institute, IEA, IEAGHG).

Sleipner, etableret 1996, er et førende CCS pionerprojekt. Den norske stat satser stort på O₂-
og sætter snart Northern Lights projektet i drift. Det opsamler CO₂ fra industrielle kilder på land, som transporteres med skib og pumpes ned i underjordiske formationer under havbunden i Nordsøen.

Et af verdens førende CO₂-lagre på land. Har lagret CO₂ siden 2015.

Et landbaseret lager, der lagrer CO₂ fra bioenergi og industrielle processer. Et af USA’s førende CO₂-lagringsprojekter.

Er et af verdens største CCS-projekter med både offshore og landbaserede komponenter. CO₂ lagres på land i Vestaustralien.

Er et landbaseret CO₂-lager i Wyoming, USA. Etableret i 1986 – lagrer CO₂ fra et
naturgasbehandlingsanlæg.

Sandsynligheden for udslip fra de geologiske CO₂-lagre er tæt på nul, forudsat at geologien er som forventet. CO₂ lagres dybt i jorden, hvor naturlige forseglingslag, såsom tykke lerlag, fungerer som en barriere. Myndighederne stiller meget strenge krav til disse lag, og hele processen overvåges konstant for at sikre, at sikkerheden opretholdes. Der er derfor minimal risiko for, at CO₂ slipper ud fra undergrunden.

Selvom CO₂ ikke er eksplosivt eller brandfarligt, kan et større udslip fortrænge ilten i et begrænset område, hvilket kan medføre risiko for kvælning, især indendørs. Udendørs vil CO₂ dog hurtigt blive opblandet i atmosfæren, hvilket mindsker risikoen væsentligt. Vi etablerer tilstrækkelige sikkerhedsafstande omkring alle anlæg, og sikkerheds- og beredskabsprocedurer følges nøje for at beskytte mod eventuelle udslip.

Nej. CO₂ er ikke farligt for mennesker under normale omstændigheder, men ved meget høje
koncentrationer kan det fortrænge ilten i luften og potentielt føre til kvælning, især i lukkede rum. I udendørs omgivelser er risikoen minimal, da CO₂ hurtigt blandes med den omgivende luft. For yderligere sikkerhed er der etableret sikkerhedsafstande omkring alle anlæg for at beskytte mod potentielle udslip

Risikoen for kvælning ved et pludseligt udslip er meget lav, især udendørs. For at et udslip skulle udgøre en fare, skal man opholde sig tæt på kilden og undlade at bevæge sig væk. Det er vigtigt at følge sikkerhedsprocedurerne og straks fjerne sig fra området.

Nej. Internationale overvågninger viser, at CO₂-lagring i geologiske lagre er meget sikkert. Der er ikke rapporteret om uheld eller større udslip fra eksisterende CO₂-lagre. Arbejds-og miljøsikkerheden er dog stadig i fokus, og der er altid beredskabsplaner på plads for at sikre, at alt foregår sikkert. (Kilde: Energistyrelsen)

Lagringen sker i sandstenslag, som har bittesmå hulrum der kan rumme CO₂-en. Over sandstenslaget findes et tykt lerlag, der forhindrer CO₂-en at stige op til overfladen. Disse geologiske forhold er nøje undersøgt og overvåges konstant. Myndighederne stiller meget strenge krav til sikkerheden, som CarbonCuts skal overholde.

Nej, det er ikke muligt. CO₂ er en ikke-eksplosiv luftart. Processen med fangst og lagring er designet til at være helt sikker. Der vil ikke ske udslip, som kan føre til eksplosioner eller farlige hændelser.

Nej, CO₂-lagring i geologiske lag er helt anderledes end det, der skete ved Lake Nyos i 1986. Ulykken skyldtes naturskabt ophobning af CO₂ i en dyb vulkansk sø, som pludselig blev frigivet på grund af en bundvending. CO₂-lagring foregår dybt nede i jorden i stabile geologiske formationer og under strenge sikkerheds- og overvågningskrav, der sikrer, at sådanne ulykker ikke kan ske.

Nej, CO₂ er i sig selv er ikke forurenende. CO₂ vil blive lagret i geologiske lag, som er så dybe og isolerede, at der ikke er nogen forbindelse til grundvandet. Grundvandet ligger relativt tæt på jordoverfladen (30-80 meter). Et lager til permanent lagring af CO₂ vil på Lolland ligge i 1.200 meters dybde – og være under konstant overvågning. Hverken dyr, mennesker, miljøet eller grundvandet vil være i fare.

Der er meget strenge krav til sikkerheden. Vi tager alle tænkelige forholdsregler. Hvis der skulle opstå uforudsete problemer, har vi beredskabsplaner og udstyr til at håndtere dem hurtigt og effektivt. Myndighederne er også med til at sikre, at alt foregår sikkert og forsvarligt.

Nej, CO₂-lagring forårsager ikke jordskælv eller mærkbare jordhævninger. Teknologien har været anvendt i mange år uden disse problemer, og vi sørger for at placere lagrene i stabile geologiske områder. Vi forventer ikke målbar landhævning ved Rødby, men har estimeret at landhævning op til 1 cm kan forekomme efter de 30 år anlægget forventes at være i drift. Til sammenligning, synker hele Lolland naturligt med op til 4 mm om året.

Nej, CO₂-lagring har ikke vist sig at have en negativ effekt på huspriser i andre områder, hvor
teknologien anvendes. Tværtimod kan lokalsamfundet drage fordel af investeringer i grøn teknologi, som kan skabe nye job og udvikling.

CarbonCuts vil løbende holde borgermøder og benytte andre dialogformer, hvor vi inviterer
lokalsamfundet til at stille spørgsmål og komme med input. Vi tager alle bekymringer alvorligt og ønsker en åben dialog og samarbejde med borgerne.

CarbonCuts er et dansk aktieselskab, der er stiftet for at bidrage til den grønne omstilling og hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer. Vi arbejder på at reducere CO₂-udledninger ved brug af teknologier og løsninger som geologisk CO₂-lagring. Samtidigt ønsker vi at være en aktiv og ansvarlig del i lokalsamfundet.

CarbonCuts er en del af virksomheden BlueNord, som er medejer af de danske olie- og gasaktiviteter i Nordsøen. Vi har derfor økonomisk støtte fra en bundsolid partner, der hjælper os med at planlægge og gennemføre disse projekter sikkert og ansvarligt.

Staten har tildelt udforskningslicenser til selskaber med stor viden om undergrunden og ekspertise i underjordiske processer samt den nødvendige infrastruktur – og med efterforskningsprogrammer der lever op til myndighedernes strenge krav. Selskaber fra olie- og gasbranchen er særligt kvalificerede, da de har den tekniske viden og erfaring, der kræves for at udføre undersøgelserne sikkert og ansvarligt. Derudover har de den økonomiske styrke til at investere i grøn omstilling. Samtidig har olie- og gasudvindingen en udløbsdato.