CCS – geologisk
lagring af CO2
Carbon Capture Storage står for
fangst og lagring af CO2. Metoden
er velafprøvet og en central del
af Danmarks klimaindsats
Bæredygtige løsninger
Øgede mængder af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren betyder voldsomme klimaforandringer. Overalt på kloden ser vi flere skovbrande, voldsomt vejr, oversvømmelser og stigende vandstande i verdenshavene.
Det påvirker os alle sammen. Vi leder efter bæredygtige løsninger, som kan nedsætte vores CO2-aftryk og reducere udledningen af skadelige drivhusgasser i atmosfæren.
En af løsningerne er CCS
En af løsningerne er Carbon Capture and Storage. CCS står for fangst og lagring af CO2. Metoden er kendt og velafprøvet – og det er en central del af Danmarks klimaindsats. Ved at lagre CO2 i jorden mindsker vi den globale opvarmning og baner vejen for en grønnere fremtid.
Video fra CO2-i-dybden forklarer CCS på 130 sekunder
Fangst fra de store skorstene
CO₂-lagring er en proces, hvor man fanger kuldioxid (CO₂) fra industrielle aktiviteter så som fjernvarmeproduktion, affaldsforbrænding eller cementproduktion. Den indfangede CO2 lagres dybt under jorden, så det ikke slipper ud i atmosfæren.
Lagring af CO2 i små hulrum
“Jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan man kunne opbevare CO2-en i jorden – om det var i en boble eller på anden måde. Det var åbenbart i nogle små hulrum i sandsten.”
Henriette Klarskov
deltager i borgermødet
i Holeby 28. august 2024
Geologisk lagring er permanent
CO₂-lagringen sker i porøse stenlag (sandsten) dybt nede i undergrunden, hvor CO₂ kan forblive indkapslet i millioner af år. Lagringen er dermed en permanent opbevaring af CO₂ i undergrunden, så drivhusgassen fra skorstene ikke ender i atmosfæren.
Stor flertal bag CO2-lagring
Et stort flertal i folketinget har som en del af Danmarks klimapolitik besluttet at lagre CO₂ i den danske undergrund på særligt velegnede og udvalgte steder. Lagring af CO₂ er en vigtig del af løsningen i forhold til at bremse de globale temperaturstigninger og klimaforandringerne. Uden CO₂-lagring vil
Danmark ikke kunne nå klimamålene.
“UNDERSØGELSERNE DÆKKER EN DEL AF DEN GEOLOGISKE STRUKTUR. VI ARBEJDER FRA JORDOVERFLADEN I ET OMRÅDE PÅ CA. 10 X 20 KM”
Velegnet geologi på Lolland
Den danske stat har valgt Lolland som muligt lagringsområde, fordi den lollandske undergrund har særdeles velegnede geologiske forhold, der gør den egnet til sikker CO₂-lagring.
Statsgeologerne har vurderet, at det underjordiske område (den såkaldte Rødby-struktur – med et areal på 10 x 20 km) har de rette lag af porøs sten og ler, der kan fungere som segl og holde på CO₂, og dermed forhindre det i at stige op. Lolland har potentiale til at blive en vigtig del af den globale kamp mod klimaforandringer.
Undersøgelseslicens til Projekt Ruby
I juni 2024 fik CarbonCuts statens tilladelse til at undersøge muligheden for at etablere et sikkert og effektivt CO2-lager med Projekt Ruby.
Vi bygger ikke et CO₂-lager nu. Undersøgelseslicensen som staten har tildelt os, giver os tilladelse til at vi de næste 2-3 år må undersøge og analysere undergrunden for at afgøre, om området er egnet til CO₂-lagring.
Først der – hvis geologien er som vi forventer, og hvis alle sikkerheds- og miljøkrav er opfyldt – beslutter vi om der skal bygges et lager. I så fald vil det til den tid kræve yderligere tilladelser og planlægning.
1,5 millioner tons CO2 om året
Bag Projekt Ruby står CarbonCuts og Nordsøfonden (som ejer 20 procent). Sammen arbejder vi på at skabe en bæredygtig fremtid. Ambitionen er at gøre en positiv forskel for Lolland, for Danmarks klimaindsats og vores planet.
Hvis det er muligt at etablere et sikkert og effektivt CO2-lager i Rødbystrukturen, har Projekt Ruby en ambition om at lagre cirka 1,5 millioner tons CO2 om året fra 2030.