Åbent Hus gav plads til spørgsmål og lokal dialog
Den 17. og 19. september inviterede vi naboer og andre interesserede til Åbent Hus i Pakhuset i Rødby. Mange kiggede forbi for at stille spørgsmål og tale direkte med os om Ruby Projektet og aktiviteterne i lokalområdet.
Tættere på naboerne
I efteråret gennemfører vi aktiviteter ved Rødby-2 og forbereder mulig aktivitet ved Rødby-1.
Aktiviteterne foregår tæt på boliger, så vi gøre det nemt for naboerne at få information og stille spørgsmål direkte til os.

Ingen talerstol og ingen fast dagsorden
Åbent Hus var anderledes end et traditionelt borgermøde. Der var ingen tilmelding og intet fast program. Man kunne komme, når det passede og stille de spørgsmål, man selv var optaget af.
Medarbejdere fra CarbonCuts fortalte om aktiviteterne ved Rødby-1 og Rødby-2 – og om Ruby Projektet generelt. Billeder og informationsmateriale gav mulighed for at gå tættere på de emner, som vores naboer i Rødby gerne ville vide mere om.
I videoen kan du komme med indenfor i Pakhuset og høre nogle af de lokale fortælle om deres oplevelse:
Vi lytter gerne
Når man bor tæt på vores aktiviteter, er det naturligt at have spørgsmål til, hvad der skal ske, og hvad det betyder lokalt. Derfor handler dialogen ikke kun om, at vi fortæller. Vi vil også høre, hvad naboer og andre i området er optaget af. Det kan gøre os opmærksomme på forhold, som er særligt vigtige i lokalområdet, og det giver os en vigtig forståelse af de omgivelser vi er en del af – og arbejder i.
Vi har ikke altid et endeligt svar på alle spørgsmål. Men vi deler den viden, vi har, og er åbne om det, der endnu ikke er afklaret.

Dialogen fortsætter
Åbent Hus i september står ikke alene. I forbindelse med efterforskningsboringen Rødbyhavn-1 inviterer vi igen til Åbent Hus i Pakhuset lørdag 7. november og mandag 9. november.
Denne gang zoomer vi ind på selve efterforskningsboringen. Med billeder, film og plancher viser vi, hvordan borearbejdet foregår, og hvordan vi undersøger undergrunden i praksis.
Du kan komme forbi uden tilmelding, høre mere om arbejdet og stille spørgsmål.