Første borgermøde på Lolland

Onsdag 28. august 2024 tog CarbonCuts det første skridt mod en tættere dialog med vores nye naboer på Lolland ved at afholde vores første borgermøde. Mødet fandt sted i den tidligere sukkerfabrik, som i dag er et klima- og konferencecenter, i Holeby. Cirka 100 borgere, repræsentanter fra virksomheder og lokale politikere mødte op trods det fristende sensommervejr.

Dialogens ånd og borgernes engagement

Ken Wesnæs, direktør for CarbonCuts: En åben og ærlig dialog er afgørende vigtig.

Mødet blev indledt med en præsentation af Ken Wesnæs, direktør i CarbonCuts, som gav en grundig introduktion til Projekt Ruby. “Vi er utrolig glade for det store fremmøde og den store interesse, vi har mødt her i dag,” sagde Ken Wesnæs. “Det er afgørende for os at have en åben og ærlig dialog med jer borgere, så vi kan sikre, at I er godt informeret om vores aktiviteter og føler jer trygge ved vores tilstedeværelse på Lolland.”

Se video fra mødet:

Borgermødet 28. august 2024

Hent folderen “Projekt Ruby – Et lokalt bidrag til en bæredygtig fremtid” (pdf)