
Andet borgermøde på Lolland
Torsdag 19. september 2024 – Det andet borgermøde på Sydlolland samlede omkring 100 deltagere. Dermed kom der yderligere gang i dialogen. Med endnu flere borgere, sommerhusejere og repræsentanter fra lokale virksomheder og organisationer fra Rødby-området.
Tusind tak til alle for en god og konstruktiv stemning. Mange har både nysgerrige, interesserede og også bekymrede spørgsmål. Som “Hvad får vi ud af det?”, “Hvorfor lige Lolland?”, og “Hvorfor CO2-lagring?”. Det er alle gode og relevante spørgsmål, som vi forsøger at give svar på.
Dialogindsatsen fortsætter selvfølgelig – også under den undersøgelsesfase, hvor vi de næste 2-3 år vil samle den nødvendige information om undergrunden, inden vi kan beslutte, om vi kan etablere et CO2-lager på Lolland.
Borgermødet konkurrerede med det lune efterårsvejr, og vi er glade for at mange fandt vejen til mødet i den gamle og smukt istandsatte sukkerfabrik, nu kendt som ClimateCenteret i Holeby.
Se video fra mødet:
Hent folderen “Projekt Ruby – Et lokalt bidrag til en bæredygtig fremtid” (pdf)