Genåbning
af Rødby-2

– en gammel brøndboring
fra 1953

Vi genåbner brøndboring fra 1953

I februar 2025 genåbner vi Rødby-2 brønden. Brøndundersøgelserne skal give os ny og mere detaljeret viden om, hvorvidt Sydlollands undergrund egner sig til sikker og permanent lagring af CO2.

Rødby-2 blev oprindeligt boret i 1953 af et amerikansk olieselskab på jagt efter olie.Nu genåbner vi brønden – ikke for at finde olie, men for at undersøge den og blive klogere på undergrunden.

Boretårn på 36 meter

Genåbningen kræver en 36 meter høj borerig. Vi forventer at skulle undersøge brønden helt ned til 1.600 meters dybde.

Operationen gennemføres i samarbejde med alle relevante myndigheder.

Brønden er centralt placeret på toppen af den geologiske struktur, som myndighederne allerede har vurderet egnet til sikker lagring af CO₂.

Værdifuld viden

De kommende undersøgelser vil give os værdifuld viden om både undergrundens geologiske lag, lagenes art og tykkelse og brøndens tilstand.

Hvis resultaterne viser sig positive, kan Sydlolland i fremtiden blive et geologisk velegnet sted at lagre CO₂ permanent.

På den måde kan Lolland få en vigtig rolle i indsatsen mod klimaforandringerne og skabe nye, grønne arbejdspladser.

Licens til efterforskning

Staten gav CarbonCuts undersøgelseslicens i juni 2024. Den giver os lov til at udforske muligheden for at lave et CO₂-lager på Sydlolland via Projekt Ruby.

Projekt Ruby sker i samarbejde med vores statslige partner, Nordsøfonden, der ejer 20 procent af projektet. CarbonCuts ejer 80 procent.

Hvorfor genåbner vi Rødby-2?

CO₂-lagring er en teknologi, der kan hjælpe med at reducere drivhusgasser og nå klimamålene.

Viser vores samlede undergrundsundersøgelser, at området i Sydlolland er egnet til lagring, kan vi søge Energistyrelsen om en lagringslicens til at etablere et permanent CO₂-lager, som kan gå i drift fra 2030.

Rødby-2 brønden kan i så fald bruges til at overvåge det kommende CO₂-lager, da vi kan installere avanceret måleudstyr i selve brønden.

“Genåbningen af Rødby-2 brønden er helt afgørende for at vi kan undersøge og senere beslutte, om vi kan etablere et sikkert og permanent CO2-lager i den sydlollandske undergrund.”

Aymen Abouardini, Wells Manager hos CarbonCuts

Spørgsmål og svar
om genåbning af Rødby-2

Hvorfor undersøger Projekt Ruby Sydlolland?

Vi undersøger Sydlolland, fordi de danske statsgeologer, GEUS, i 2023 lavede 2D-seismiske undersøgelser, der viste, at undergrunden har potentiale til sikker CO₂-lagring. GEUS kiggede også på data fra de to historiske brønde Rødby-1 og Rødby-2. De geologiske data ser lovende ud, men vi har brug for mere detaljeret viden. Derfor genåbner vi nu fysisk Rødby-2 brønden og laver en række målinger ved hjælp af ny teknologi (måleudstyr).

Hvad skal resultaterne bruges til?

Resultaterne skal hjælpe os med at vurdere, om undergrunden på Sydlolland er egnet til sikker og permanent lagring af CO₂. Hvis resultaterne er positive, kan området få en central rolle i den grønne omstilling og blive blandt de første steder i Danmark, der aktivt lagrer CO₂ fra 2030 og mange år frem.

Hvad går den konkrete genåbningsundersøgelse ud på?

Vi indsamler geologiske data fra undergrunden og besigtiger og kontrollerer tilstanden af de rør, som omslutter og beskytter den gamle brønd.

Hvorfor skal I undersøge i Rødby-2 brønden?

Der er to primære grunde til, at vi går ind i den gamle brøndboring:

  • Vi skal lave geologiske undersøgelser. Når vi er nede i brønden i så stor dybde, vil vi indsamle data der kan vise tykkelsen på de geologiske lag og porøsiteten i sandstenslaget – dvs. lagenes evne til at modtage og lagre den CO₂, der pumpes ned.
  • Vi skal tjekke brøndens tilstand og sikre, at den er forsvarligt installeret og efterladt af Danish American Prospecting Co., som var det selskab der borede de to brønde i 50’erne.

Vi vil sammenligne den indsamlede data med tidligere undersøgelser udført af GEUS for at sikre et optimalt datagrundlag, når vi skal beslutte, om Sydlolland er lige så velegnet til CO₂-lagring som det forventes.

Hvad er det mere præcist I leder efter?

Vi skal undersøge, om der er rust på de rør, der blev brugt i 50’erne og måle integriteten af rørenes cementering. De går helt ned i cirka 1.700 meters dybde.

Bagefter nedsænker vi avanceret måleudstyr, der kan give os informationer om de sandstenslag, der befinder sig i cirka 1.200 meters dybde. Det er i dét lag i undergrunden, der kan være de rette forudsætninger for CO₂-lagring og den nødvendige tryk- og temperaturstabilitet. Og dét er her, at vi kan lagre CO₂ sikkert og permanent, fordi sandstenen har bittesmå hulrum, hvori CO₂ kan lagres.

Er det muligt at pumpe CO₂ ned i undergrunden via en gammel brøndboring?

Både Rødby-2 brønden – som vi nu genåbner – og Rødby-1 brønden er placeret således på strukturen, at de ikke vil blive brugt til at pumpe CO₂ ned i undergrunden. Brøndene ligger begge på toppen af strukturen. Det gør dem uegnede til at være det sted, hvorfra man pumper CO₂ ned i undergrunden. Det ideelle vil være at pumpe CO₂ ind ved strukturens bund – hvilket vil sige ude i ”flankerne” af strukturen.

Hvis vi senere beslutter at etablere et CO₂-lager i Sydlolland, kommer vi måske til at anvende de gamle brønde til at monitorere (overvåge) og måle for eksempel lagerets tryk og temperatur. Det vil de være ideelle til. Overvågning er en vigtig del af de overordnede sikkerhedsforanstaltninger for CO₂-lagring over tid.

Hvem udfører undersøgelsen?

Det er Projekt Ruby, der står bag undersøgelsen. Og bag Ruby står den danske virksomhed CarbonCuts og den danske stat som partner via Nordsøfonden. Selve genåbningen af Rødby-2 foretages af en række eksperter, som alle har stor erfaring og ekspertise med lignende borearbejde og adgang til alt nødvendigt udstyr.

  • WellPerform – (rådgivende ingeniørfirma)
  • MSE – (hovedentreprenør til forberedelse af pladsen til boreriggen)
  • Halliburton – (måleudstyr til undergrunden)
  • MB Well Services – (ejer af borerig)

Hvornår foregår undersøgelsen af Rødby-2?

Forberedelse af selve pladsen for Rødby-2 startede august 2024 og slutter ved udgangen af januar 2025. Riggen forventes at ankomme i anden halvdel af februar 2025. Det samlede arbejde omkring genåbningen vil vare i cirka 30 dage. Derudover planlægger vi at nedsænke avanceret måleudstyr i brønden fra maj til juli 2025.

Hvornår foregår undersøgelsen af Rødby-1?

Det er ikke besluttet, om vi genåbner Rødby-1. Det vil både afhænge af resultaterne fra Rødby-2 undersøgelsene og andre undergrundsundersøgelser, som vi laver i 2025 og starten af 2026.

Hvilke områder bliver undersøgt?

De to brønde er lokaliseret cirka 1 km vest for Rødby (Rødby-2) ved krydset mellem Vester Allé og Næsbæk og 1 km øst (Rødby-1) ved Ringsebøllevej 100m før Sydmotorvejen. Det er udelukkende Rødby-2 brønden, som vi undersøger nu.

Kan jeg som borger mærke genåbningen?

Du vil kortvarigt opleve øget lastbiltrafik, når riggen ankommer eller forlader området. Lastbilerne kører i området i dagtimerne mellem kl. 06.30 og 19.00 og leverer udstyr og materialer til forberedelse af pladsen og til riggen.

Boreriggen og alle dens dele kræver transport fordelt på cirka 30 læs/lastbiler. Derudover forventer vi ikke mere støj i området end normalt.

Kan genåbningen påvirke miljøet?

Nej, genåbningen påvirker ikke miljøet. Vi har fået en række tilladelser fra myndighederne til at genåbne brønden. Vi følger alle gældende miljøstandarder og kommer ikke til at påvirke naturen permanent. Vores ambition er at efterlade området ved borepladsen i bedre stand, end da vi påbegyndte arbejdet. Standarderne i dag er langt strengere, end da Danish American Prospecting Co. borede i området i 1953. Vi planlægger aktiviteterne i tæt samarbejde med myndighederne for at sikre, at undersøgelserne er så skånsomme som muligt.

Hvad gør I for at tage hensyn til borgerne?

Vi gør flere ting. Dels informerer vi både de nærmeste naboer om arbejdet, og hvordan vi tilstræber at minimere eventuelle gener under arbejdet. Vi har f.eks. fokus både på støj, lys og trafik. Vi har opsat støjreducerende volde og paneler rundt om brøndpladsen.

Desuden informerer vi om alle vores aktiviteter til borgere i området via vores hjemmeside, nyhedsbrev og via pressen, så de ved, hvad der foregår.

Hvad sker der efter undersøgelsen?

Når vi har analyseret resultaterne, vurderer vi, om undergrunden er egnet til CO₂-lagring. Vi forventer at tage beslutning herom inden for de næste to år. Hvis området er egnet, vil vi søge de nødvendige tilladelser til at gå videre med Projekt Ruby, og vi holder dig informeret undervejs.

Hvordan kan jeg holde mig opdateret?

Du kan finde mere information på CarbonCuts’ hjemmeside eller tilmelde dig nyhedsbrevet RUBY NYT.

Hvem kan jeg kontakte?

Har du spørgsmål til vores aktiviteter, er du altid velkommen til at læse mere om Projekt Ruby eller udfylde vores kontaktformular her på siden. Vi vender tilbage med svar hurtigst muligt.

Du er også altid velkommen til at sende os en mail: [email protected].